Klagenævnet for Udbud

Kampmannsgade 1, 1780 København V
Tlf. 33 30 77 00, fax 33 30 76 00, e-mail klfu@eogs.dk
Ekspeditionstid mandag-torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-15
Telefontid mandag-torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-14

Forside Om klagenævnet Klagevejledning Kontakt webmaster Abonnement Søg Links

NB! Næsten alle dokumenter i dette websted er i pdf-format.
Hvis man ikke kan åbne disse dokumenter, skal man downloade og installere Adobe Reader: Download Adobe Reader


 

Generelt om Klagenævnet for Udbud

Klagenævnet for Udbud er en uafhængig administrativ klageinstans - et såkaldt »domstolslignende klagenævn« - der ikke er undergivet instruktionsbeføjelser fra nogen. Klagenævnets afgørelser kan med enkelte undtagelser indbringes for domstolene, men de kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 

Klagenævnets hovedopgave
Klagenævnets hovedopgave er at behandle klager over offentlige udbyderes overtrædelser af EU-fælleskabsretten ved udbud af bygge- og anlægsarbejder, indkøb og tjenesteydelser. Klagenævnet er nedsat til opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til de såkaldte kontroldirektiver.

De regler, der regulerer de offentlige udbyderes forpligtelser i de omtalte henseender, indeholdes først og fremmest i to udbudsdirektiver, dvs. udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet. Også grundlæggende EU-retlige regler, fx forbuddet mod tekniske handelshindringer, kan finde direkte anvendelse på offentlige udbyderes forpligtelser.

Klagenævnets andre opgaver
Herudover behandler klagenævnet klager over overtrædelse af tilbudsloven, dvs. Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter. 

Desuden har klagenævnet visse opgaver i henhold til offentlighedsloven, lov om erhvervsfremme, lov om færgefart, lov om støttede private ungdomsboliger, jernbaneloven og bekendtgørelse om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud.

Klageberettigede
Berettiget til at indgive klage til klagenævnet er enhver, der har retlig interesse i at klage, Konkurrencestyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt en række organisationer og offentlige myndigheder, som Erhvervsministeren har tillagt klageadgang.

Reglerne for Klagenævnets funktion
Klagenævnet er nedsat i henhold til lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. Til  loven knytter sig bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud. Bekendtgørelsen indeholder forskellige regler om indgivelse af klage og klagenævnets sagsbehandling m.m.

Regler medtaget i webstedet
De ovennævnte love og direktiver mv. kan findes gennem rubrikkerne »EU-regler og tærskelværdier« og »Danske regler« i midterste spalte på forsiden.

Klagenævnets administrative placering
Klagenævnet hører administrativt under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og Klagenævnets sekretariat er således placeret i denne styrelse. Klagenævnets adresse m.m. står foroven og forneden på denne side (og på alle andre sider i webstedet).

Klagenævnets sammensætning
Fremgår af dette link: Klagenævnets sammensætning.

Til toppen

 

   

Klagenævnet for Udbud
Kampmannsgade 1, 1780 København V
Tlf. 33 30 77 00, fax 33 30 76 00
, e-mail klfu@eogs.dk
Ekspeditionstid mandag-torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-15
Telefontid mandag-torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-14